Her kan du læse mere om vores værdigrundlag for Opholdstedet Fjorden... |
|
Navn på socialfaglig metode: længerevarende socialpædagogisk døgnbehandling og støtte. |
|
Kort beskrivelse af den socialfaglige metode: Den socialfaglige metode på Fjorden består i at lære børnene tilknytning til voksne, og at hjælpe børnene til udvikling i en forudsigelig og tryg hverdagsstruktur.
Der arbejdes med den anerkendende metode. |
|
Metodens redskaber: Først og fremmest er redskabet at skabe en tryg, forudsigelig og rummelig hverdagsstruktur, hvor børnene føler sig hjemme og accepterede.
Den hjemlige base for opholdsstedet er det afgørende redskab i pædagogikken, med trygge og helt forudsigelige strukturer både over dagen og året.
Der er mulighed for intern skole som tryghedsskabende faktor i en periode.
Endvidere er et afgørende redskab forpligtende relationer i forhold til personalet.
Endelig er opholdsstedets nærmiljø i form af foreningsliv, skoletilbud og andre fritidstilbud et væsentligt pædagogisk redskab | |
|
Metodens systematik: Der føres løbende samtaler mellem kontaktpædagog og det enkelte barn.
Opholdsstedets bestyrelse og medarbejdere gør jævnlig status til sikring af, at den pædagogiske retning og metode på opholdsstedet fastholdes.
Der er hele tiden fokus på det udviklingspotentiale som børnene får, når de oplever sig accepteret og trygt i opholdsstedets strukturerede rammer. |
|
Hvordan fastsættes mål og delmål for indsatsen?: Der holdes løbende statusmøder med kommunerne, hvor der tages udgangspunkt i barnets handleplan.
I det løbende arbejde på opholdsstedet fastsættes mål og delmål med afsæt i barnets individuelle situation og udviklingsmuligheder. |
|
Metodens effekt: Det forhold at barnet gennem et langt ophold på opholdsstedet slår rod, får tryghed og hjemlig base på stedet gør, at barnet tilegner sig normer og får en ballast, der skaber langt større muligheder for, at den pågældende kan få et voksenliv på sine egne præmisser.
En klar effekt er endvidere, at børnene også efter udskrivning har skabt en vedblivende tilknytning til både personer og sted - en vedvarende ressource for et voksenliv. | |